RÅVARER

Det er vigtigt for os, at vores produkter er lækre og sunde. Derfor udvælger vi med omhu vores leverandører.

De fleste af vores grøntsager er økologiske, f.eks. spids- og rødkål, tomater, agurker, citroner og bønner.
Vi tilbyder såvel konventionel- som økologiske kyllinger. Forskellen på de 2 typer er, at den konventionelle ikke har fået økologisk foder. Men fælles for begge er, at de har gået frit og kommer fra området (Aars). De har ikke fået antibiotika. Så I kan med god samvittighed vælge mellem begge typer.

Vores kaffe er en økologisk bønne fra Mexico. Pure and smooth.
En kaffe med en intens aroma og krop. Udover en smuk crema, har den hints af brombær, sød chokolade og nødder i eftersmagen. Vi laver den type, som du foretrækker, espresso, american, cortado, café latte.
Vi tilstræber – ihvertfald i sæsonen, at have alternativer til alm. mælk.

På øl siden har vi dels fadøl, men også flaskeøl, med bl.a. specialiteter fra vores lokale Thisted Bryghus.

Vores sortiment af vine dækker de flestes behov. Vi har et fint udvalg af primært franske og chilenske rød- og hvidvine. Samt naturligvis rosévine til de varme dage 🙂 Dertil kommer også Champagne og andre mousserende vine samt spiritus som mojito, gin & tonic, irish coffee m.v.